Vesten i østen

Pludselig kan alle forstå, hvad vi siger. Vi er i Hong Kong …

Det er næsten ikke til at fatte, at man stadig er i en del af Kina, når man krydser grænsen til fods og begiver sig ind i den vestlige storby Hong Kong.

 

Det er ikke kun bygningerne og den pulserende trafik, der med ét er blevet vestlig – det er priserne også. Derfor indlogerede vi os på et lillebitte værelse uden vinduer, hvis badeværelse lugtede af alt fra svinekoteletter til nuddelsuppe afhængigt af, hvad der blev kokkereret længere nede ad ventilationsskakten. Vi boede på 13. etage i Mirrador Mansion – centralt og billigt.

 

På omkring 10-15 minutter kunne vi gå fra vores klaustrofobiske værelse og ned til havnen, hvor vi kunne se linien af skyskrabere rejse sig.

 

Hver aften klokken 20:00 er der lysshow med bl.a. lasere oppe fra bygningernes tinder, men selv uden lasershow er “skylinen” et imponerende syn i mørket.

 

Når vi ville fra Kowloon-halvøen, hvor vi boede, og over til Hong Kong-øen, havde vi to muligheder: metroen under vandet eller båden “Star Ferry”. Da sidstnævnte kun kostede et par kroner, blev det til en del sejlture for vores vedkommende.

 

På “vores” side af vandet var der også meget at tage sig til. Hver dag var der et væld af markeder: fuglemarkedet, blomstermarkedet og sågar guldfiskemarkedet, hvor den ene væg efter den anden var plastret til med små plastikposer med fisk i.

 

Generelt var det en oplevelse at gå mellem de mange markedsboder, som solgte alt lige fra testel til rørforstærkere til elpærer i alle afskygninger

 

I Hong Kong mødte vi Agnetes veninde Trine Kå fra praktiktiden, som inviterede os væk fra byens mylder til fest på en afsides strand med øl og bålhygge.

 

En lille udeladt detalje var, at vi først skulle bruge tre timer på at kæmpe os gennem flere kilometers vildnis. Det var noget mere behageligt at vifte en bådmand ind til kysten dagen derpå, så vi kunne betragte buskadset fra vandsiden frem for igen at skulle kæmpe os igennem det.

 

Tilbage i bymylderet kan man glæde sig over de fine skilte, som gør det nemt for os turister at finde rundt mellem attraktionerne.

 

Vi brugte ofte metroen til at komme rundt med. Den bød både på effektiv transport og på reklameskilte, som fik det til at trække opad i mundvigene. Er det kun os, der tænker på Monty Pythons "Life of Brian" her?

 

Ud over metroen er der også busser og en svævebane, som går ud til den kæmpemæssige buddha lidt uden for byen. Mens de buddhistiske munke messer i baggrunden, kan man bestige trapperne op til den enorme statue, som venligt hilser en velkommen.