Indien i billeder

Her kommer en serie billeder, der viser lidt af det, vi har oplevet:

Vores første hotelværelse (i Mandawa) var en privat hytte med en stor majestætisk seng og et koldt brusebad – vi havde ikke fanget, at man selv skulle tænde for vandvarmeren.

I Bikaner så vi vores første fort, hvor der den pågældende dag var ved at blive indspillet en vakseægte Bollywood-film. Fortets indre gård var pyntet op, så da den brittisk-indiske guide sagde: ”Forestil jer, hvordan her engang var pyntet op med blomster på væggene,” havde vi ikke svært ved at se det for os.

I Jaisalmer tog vi på såkaldt kamelsafari i den enorme Thar-ørken. Der er langt ned fra den vuggende drommedarryg, men ellers var det aldeles ufarligt at blive trukket rundt af kamelføreren og hans lille dreng.

Vi fik lov til at opleve solnedgangen ude i ørkenen og bagefter den imponerende stjernehimmel uden lysforurening fra byerne.

Jaisalmer by var meget charmerende at gå rundt i, og vi mødte flere fredelige sælgere, der havde deres små butikker inden for fortets mure.

Inde i byerne, uden for byerne, ved hotellerne og ved forskellige attraktioner – som her gravmæglet for de gamle konger i Jaisalmer – møder man børn, der tigger efter penge eller mad. Som regel er det chokolade eller banankiks, de vil have, så vi går ud fra, at de ofte tigger, fordi de vil have lommepenge og slik, og ikke fordi de sulter.

Men det er svært ikke at give dem noget, når de står der med deres kønne brune øjne og hiver en i ærmet.

Selv om pigerne her hverken fik chokolade, penge eller shampo, som de gerne ville, puttede de alligevel en lille gave i Mortens lomme – en lille forstenet søstjerne.

I den gamle bydel i Jodhpur er de fleste facader malet blå, hvilket man tydeligt ser oppe fra et – tada! – fort.

.

Vi fandt en kunstskole i en lille sidegade bag markedet, hvor vi så, hvodan man maler de ekstremt detaljerede miniaturemalerier. Vi købte et maleri af en elefant af en lærer, der tilbød at undervise os gratis, hvis vi engang kom igen :-)

På vej til byen Udaipur så vi et imponerende jaintempel i marmor (janinisme er en trosretning tæt beslægtet med hinduismen).

Ved indgangen, hvor man skulle stille sine sko, kunne man købe blomster, som man ofrede til guderne.

Mange indere vil gerne tages billeder af, og mange af dem vil bagefter have lidt penge som tak.

Det er nemt at finde små boder med frugt og grønt – som f.eks. den her i Udaipur. Sælgerne forsøger konstant at snyde os, men vi er efterhånden ved at kende priserne for bananer og clemmentiner – turistpriserne i hvert fald.

Vi foræder os hver dag, fordi maden er så lækker. Vores farvoritret er ris med grøntsager og en stærk ”curry” til. Curry er en indisk sovs. Vi havde forventet, at maden ville være ekstremt stærk, men det er sjældent, vi er nødt til at tørre næse og øjne under måltidet – selv om vi beder om den stærke udgave af maden.

Er man heldig, får man serveret anis og sukker efter maden. Det smager himmelsk af lakrids og giver en frisk fornemmelse i munden.

Den inkluderede morgenmad består desværre ofte kun af toast og te, men af og til er vi heldige at få rigtig indisk morgenmad - her paratha (madpandekager med groentsager) med youghurt og stærke chilisyltede groentsager.

Det var, hvad vi har valgt at vise i denne omgang :-)

Hilsner fra Agnete og Morten